Om V!EW

Billeder jeg godt kan lide afspejler dramatik, spænding, store følelser, de små spændende øjeblikke og efterlader beskueren med en wow-følelse.
Jeg er villig til at gå det ekstra step for en tilfreds kunde.
V!EW er bl.a. Danfoss A/S foretrukne fotograf. 

De seneste år efter V!EW blev stiftet i ultimo '16, har jeg specialiseret mig i events, portrætter og produkter.
Ved events - såsom bryllup - forløber det hele meget stærkt og man har kun det ene millisekund til at fange det helt rigtige øjeblik, før det for altid er væk. Ved portrætter og produkter kan man arbejde meget med subjektet for at opnå det efterspurgte look.
De to ting divergerer meget fra hinanden, men har det samme til fælles: slut-produktet skal være perfekt. Og netop dette er et stort fokus hos mig.
Slut-produktet indebærer dog for mig mange ting; oplevelsen kunden står tilbage med, når opgaven er udført, billede-kvaliteten og evt. fysiske print af disse billeder osv. 

Jeg stopper ikke før du OG jeg er tilfreds med resultatet. Dette er min største prioritet. Det kan godt være, at opgaven tager 1, 10 eller 60 minutter ekstra; det gør ikke noget - så længe alle er tilfredse og glade.

Lidt historie...
Jeg har altid elsket at fotografere siden barnsben. Da jeg fik et spejlreflekskamera på min fødselsdag blev interessen styrket. Mulighederne var mange. Men i en travl hverdag, kom kameraet aldrig rigtig op af tasken. Jeg tog billeder til min lillesøsters konfirmation – og det var da jeg så at de billeder kunne få glædestårene til at trille, jeg virkelig vidste det her var noget for mig.
Et billede er et minde. Et usletteligt minde, der står tilbage efter maden er spist, dansen er danset, musikken er hørt og gæsterne er taget hjem. Et billede er for altid.

Bastian_portrait_aug_2018_web - 001.jpg
 

 

Køb mine billeder

Hvis du ønsker at købe (et) billede(r), så send mig en besked og evt. link eller screenshot af hvilke(t) billede(r). Jeg vil derefter sende dig en faktura. Når denne er betalt, fremsendes billedet i fuld opløsning.

Priser fra DKK 499,-

 

Det med småt

Tyveri

Er det sket, at et – eller flere – af mine billeder er blevet stjålet, takseres priser ifm. reglement:

Medieaftalerne indgået mellem HK Privat, Dansk Journalistforbund og Kooperationen.

Arkivprisen er DKK 694 + moms pr. billede. 

Er der begået tyveri takseres arkivpris gange 2: DKK 1388 + moms pr. billede.

Er der begået tyveri og mit navn ikke er nævn takseres arkivpris gange 3: DKK 2082 + moms pr. billede.

Er der begået tyveri og mit navn ikke er nævn og vandmærke fjernet takseres arkivpris gange 4: DKK 2776 + moms pr. billede.

 

Markedsføring

Ønskes det ikke, at billederne jeg har taget for dig/jer bruges på min hjemme- og/eller Facebookside opkræves gebyr på DKK 2500,- ex. moms grundet tabt markedsføring, medmindre anden forudingået aftale er lavet.


Privatlivspolitik